Hamas sættes på EU’s terrorlisteUdenrigsministeriet13/09-2003 Den politiske fløj af Hamas er med virkning fra i dag sat på EU’s terrorliste. Beslutningen er truffet i opfølgning af det uformelle EU-udenrigsministermøde ved Garda-søen i sidste weekend, hvor ministrene endnu en gang understregede nødvendigheden af en politisk dialog for at sikre implementering af køreplanen for fred. De seneste selvmordsbomber har igen vist, at Hamas ikke er indstillet på en sådan dialog. Hermed er hele Hamas-organisationen sat på EU's terrorliste, og der er taget et vigtigt skridt mod at begrænse finansieringen af palæstinensisk terrorisme og dermed bidrage til at forbedre muligheden for fremskridt i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Optagelse på terrorlisten medfører, at EU-landene samarbejder om efterforskning og udveksling af oplysninger vedr. de pågældende personer og organisationer. EU-landene forpligter sig til at indefryse økonomiske midler, ligesom det gøres strafbart at overføre økonomiske midler til disse personer og organisationer. EU's terrorliste supplerer FN-reglerne på området. Sikkerhedsrådets resolution 1373, som blev vedtaget i efteråret 2001, er et af de centrale instrumenter i kampen mod terror. Denne resolution understreger samspillet mellem globale og regionale instrumenter som en afgørende forudsætning for effektiv terrorbekæmpelse. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |